
News & Events
Kontron nanoETXexpress-SP: Første COM-modul i kreditkort format med Intel® Atom™ processor

Nyt nanoETXexpress-SP COM-modul med et effekt- og pladsbesparende design til den næste generation af ultra-mobile applikatione
Eching, Tyskland, 22. april 2008 - Kontron har netop præsenteret sit første ekstremt lille (55 mm x 84 mm) nanoETXexpress COM-modul (Computer-on-Module), der er baseret på den nye laveffekt Intel® Atom™ processor. Den ekstremt lille “nano” COM-modul formfaktor er designet som en udvidelse til COM Express™ specifikationen.
Det nye COM Express COM.0 Type 1 kompatible Kontron nanoETXexpress-SP COM-modul i kreditkort format med Intel® 's nye laveffekt Atom™ processor Z5xx serie passer perfekt til den næste generation af ultra-mobile applikationer. Med klokhastigheder på mellem 1,1 GHz og 1,6 GHz giver den slagkraftige Intel® Atom™ processor en fremragende ydeevne i et lille og energieffektivt design (13 x 14 mm pakning). Intel® Atom™ processor Z5xx serien og det tilhørende single-chip baserede chipsæt (i en 22 x 22 mm pakning), der nu hedder Intel® System Controller Hub (SCH) US15W, har et kombineret TDP (Thermal Design Power) effektforbrug på < 5 W. Det nye Intel chipsæt kræver i sammenligning med andre laveffekt processorer kun en syvendedel så meget boardplads og bruger kun en tiendedel så meget energi. Dette gør Kontron's nye nanoETXexpress-SP COM-modul med Intel Atom processor ideelt til ultra-mobile- og embedded applikationer, der kræver en energibesparende x86 processorkraft, high-end grafik, PCI Express, USB 2.0 og Serial ATA (SATA) kombineret med en længere batterilevetid. Blandt de mange typiske applikationer kan nævnes håndholdte apparater til medicinske- eller multimedia applikationer, små mobile datasystemer og et væld af nye applikationer, som det hidtil ikke har været muligt at realisere på grund af størrelses- eller effektforbrugmæssige begrænsninger.
“Med det nye Kontron nanoETXExpress-SP COM-modul får OEM-fabrikanter et af de mest innovative og fremtidssikre Intel® Atom™ processor-baserede boards til ekstremt hurtige løsningsudviklinger baseret på en ekstrem lille COM formfaktor. nanoETXexpress-SP COM-modulet understreger Kontron's position som en førende leverandør af x86 baseret embedded computerteknologi og giver også OEM-fabrikanter det højeste investeringssikkerhedsniveau,” fastslår Dirk Finstel, der er vice president for forskning og udvikling hos Kontron.
Fordelene ved COM Express konnektoren
Kontron's nanoETXexpress-SP COM-modul er 100 procent kompatibelt med COM Express COM.0 Type 1 konnektoren. Pin-placeringen og pin-tildelingen er også 100 procent i overensstemmelse med COM.0 standarden. COM Express konnektoren er i sammenligning med f.eks. kort-kantkonnektorer, en betydelig mere fremtidssikker løsning. Da COM Express konnektoren har en mindre signaldæmpning, giver det designeren mulighed for at implementere længere signalbaner på carrier-boardet. Dette er vigtigt, da de “grønne” IT tendenser sandsynligvis vil resultere i, at den mulige signalbanelængde i det lange løb bliver reduceret. COM Express konnektoren har endvidere en større chok- og vibrationsmodstandsdygtighed samt et klart fortrin, når det drejer sig om EMC. Dette er også vigtigt, da kravene til en effektiv skærmning vokser som følge af indførelsen af højhastighedsbussystemer som f.eks. anden-generations PCI Express, der fordobler dataoverføringshastigheden og som følge heraf frekvensen, hvilket resulterer i et krav om større skærmning. Derfor er det mest fornuftigt at anvende COM-moduldesigns med COM Express Type 1 konnektoren, der klart har den længste levetid i praksis.
Featuresættet i korthed
Kontron's nanoETXexpress-SP COM-modul fås med Intel® Atom™ processor Z5xx serien med klokhastigheder fra 1,1 GHz til 1,6 GHz og det tilhørende Intel® System Controller Hub US15W chipsæt, og er forsynet med op til 1 GByte fastmonteret DDR2 400/533 RAM og 2 GByte on-board Flash memory som boot-kreds. En bred vifte af fremtidsorienterede interfaces er tilgængelige via COM Express Type 1 konnektoren, inkl. 1 x Gigabit Ethernet interface, 1 x SATA port, 8 x USB 2.0 porte (hvor den ene USB 2.0 port har client-funktionalitet) samt en PCI-Express x1 lane til applikationsspecifikke udvidelser. Det er også muligt at implementere interfaceløsninger med 2 x PCI Express, hvis den aktuelle applikation ikke kræver et Gigabit Ethernet interface. nanoETXexpress-SP COM-modulet understøtter også en ekstern PCIe-til-PCI bridge. Til applikationer, der kræver gængse små-format SD/SDIO interfaces, som f.eks. SD, miniSD, MMC og DE-ATA, er Kontron's nanoETXexpress-SP COM-modul forsynet med den relevante support via GPIO (general-purpose I/O) pin'ene på den COM Express kompatible konnektor. nanoETXexpress-SP COM-modulet er endvidere forsynet med en slagkraftig 18/24 bit LVDS single-kanal grafikperformance med 256 MB grafikmemory, HDTV support og integreret MPEG2 dekoder samt H.264 - hvilket er meget mere, end de fleste mini-apparater vil kræve i praksis. Kontron's nye nanoETXexpress-SP COM-modul understøtter operativsystemerne Linux og VxWorks samt Windows XP, Windows XPe og Windows Embedded CE. Denne omfattende support understreger nanoETXexpress-SP COM-modulets alsidige anvendelighed i en bred vifte af forskellige markedssegmenter.
Yderligere information om nanoETXexpress-SP: http://www.kontron.com/nanoETXexpress
Yderligere information om COM Express COM-moduler: http://www.kontron.com/ETXexpress
Whitepaper om nanoETXexpress specifikationen: http://emea.kontron.com/products/computeronmodules/com+expressetxexpress/nanoetxexpress/nanoetxexpresssp++new.html



Nordic